Post by Cameron on Jun 9, 2010 19:17:53 GMT 1
Landet var øde og der var kun dyre livet som holdt ø'en i live. Dyrende havde det godt og lage ikke mærke til at i bugten af Manitoba kom der et stort skib, men ikke hvilket som helst skib. For der var ikke nogen ombord, men dyrende kunne fornemme to, stærke væsner.
Det var væsner som ville give dette land liv, selv ville de styre det, et for de onde og et for de gode. Michella det gode og Mickhal det onde. Også alligevel var de ikke onde for de var tvillinger, og ønskede intet had til nogen, men mere et fristed fordi de vidste mennesker ikke alle var gode mod hinanden. Men onde og gode skal der jo være ellers kommer der ingen glæde i andres øjne. Michella og Mickhal begyndte at forme ø'en sådan som de ville have den, men på en anden måde end andre gjorde det. Ofte kunne det hele ligne en aske sted, og mange af dem der boede de steder så mærkelig ud, især fordi de skulle have udstyr, dog var der nogen som havde udviklet sig så de kunne ånde uden maske. Det ville Michella og Mickhal ikke, de ville have et fri sted til deres mennesker.
På få dage fik de bygget et livligt sted, men også steder hvor man kunne se naturen og dyrene, der var alt det de kaldte deres lille fristed. Dog havde de ikke tænkt på hvordan de skulle fordele landet, da det nærmest hang sammen. Og de blev hurtig uenige om hvem der skulle have hvad, fordi de begge to ville have de hele. De gik hver til sit og der gik flere år hvor de ikke snakkede sammen. For de havde lært deres fejl fra deres sidste land som gik i flammer. Fordi de begyndte at blive uenige og derefter til et skænderi.
Efter mange år, vendte de begge to tilbage og kom med deres idéer til hvad de kunne gøre for begge to kunne have landet.
De fandt hurtigt en løsning og nu var blevet gode venner igen. De fleste andre Creature kunne slet ikke enes med andre. Og ville helst have deres eget, men ofte gik det galt når man kun havde et par øjne.
De fik hurtigt fat i døden og lavet en løsning på at de ville have man skulle have et liv efter livet. De var bestemte selv om døden ikke var meget for det, gik han til sidst med til det, på en betingelse. At på et tidspunkt skulle nogen af dem ned til ham og det fandt de da også en løsning på. At når ingen levende kunne huske den person som var døde, kom han ned til døden..
Michella og Mickhal begyndte så at skabe menneskeheden på ny.
Nogle var rige andre var fattige. Michella og Mickhal var glade for deres land, men tiderne skiftede og de havde intetret menneske godt. De fik sågar et kongehus frem som skulle styre landet, de mennesker som boede i kongehuset kunne snakke med Michella og Mickhal ingen andre kunne, da de levede i den døde verden, for de vidste at det sted ikke ville være det lette sted at komme hen, da man ville starte forfra også alligevel ikke. Samt nogle af deres menneske var stoppet med at tro på den gamle historie at det var dem som havde skabt dette sted, så derfor syntes de at det var bedst at de forfold verden som det var og lod dem være i tro'en til de døde.
Som sagt bor Michella og Mickhal i de døde's verden, hvor mange blot går for sig selv også alligevel ikke, Da her hersker Michella og Mickhal og de kan være noget så onde engang imellem, der er stange love om at de alle skal tie om den hemmelighed der får at vide! Hvis de fortæller den til nogle af de levende vil de blive forvist til dødens rige! Michella og Mickhal er meget skrabpe om at ingen af de levende skal have denne hemmelighed at vide. Dog har de til tider svært ved at holde øje med alle. Men hvis det nu skulle hænde at et menneske vidste hemmeligheden og de fandt ud af det, kunne de skattes finde på at tage personen med i ned til riget. Dog ville de altid have at vide hvem der havde sagt de, og de havde gode grunde til at holde denne hemmelighed lukket for kun riget.
Mange af døde ønskede dog at hemmeligheden skulle ud, der var også nogen som holdt med Michella og Mickhal og hjalp dem med at finde de skyldige, der var så nogle døde som hade dem der hjalp dem, men mange af dem som var modstander af Michella og Mickhal blev sendt hen til døden dog alligevel var der nogen som fik lov til at blive for de var dygtige til at skjule det. Og det skulle man også være for at kunne være der. Stedet kunne være noget så rart at være, men det kunne også være et ren helvede at være der nede.
Men hemmeligheden er og forblev nede i riget, men vil den mon altid være det og fortjener de levende ikke at få den at vide?
Det var væsner som ville give dette land liv, selv ville de styre det, et for de onde og et for de gode. Michella det gode og Mickhal det onde. Også alligevel var de ikke onde for de var tvillinger, og ønskede intet had til nogen, men mere et fristed fordi de vidste mennesker ikke alle var gode mod hinanden. Men onde og gode skal der jo være ellers kommer der ingen glæde i andres øjne. Michella og Mickhal begyndte at forme ø'en sådan som de ville have den, men på en anden måde end andre gjorde det. Ofte kunne det hele ligne en aske sted, og mange af dem der boede de steder så mærkelig ud, især fordi de skulle have udstyr, dog var der nogen som havde udviklet sig så de kunne ånde uden maske. Det ville Michella og Mickhal ikke, de ville have et fri sted til deres mennesker.
På få dage fik de bygget et livligt sted, men også steder hvor man kunne se naturen og dyrene, der var alt det de kaldte deres lille fristed. Dog havde de ikke tænkt på hvordan de skulle fordele landet, da det nærmest hang sammen. Og de blev hurtig uenige om hvem der skulle have hvad, fordi de begge to ville have de hele. De gik hver til sit og der gik flere år hvor de ikke snakkede sammen. For de havde lært deres fejl fra deres sidste land som gik i flammer. Fordi de begyndte at blive uenige og derefter til et skænderi.
Efter mange år, vendte de begge to tilbage og kom med deres idéer til hvad de kunne gøre for begge to kunne have landet.
De fandt hurtigt en løsning og nu var blevet gode venner igen. De fleste andre Creature kunne slet ikke enes med andre. Og ville helst have deres eget, men ofte gik det galt når man kun havde et par øjne.
De fik hurtigt fat i døden og lavet en løsning på at de ville have man skulle have et liv efter livet. De var bestemte selv om døden ikke var meget for det, gik han til sidst med til det, på en betingelse. At på et tidspunkt skulle nogen af dem ned til ham og det fandt de da også en løsning på. At når ingen levende kunne huske den person som var døde, kom han ned til døden..
Michella og Mickhal begyndte så at skabe menneskeheden på ny.
Nogle var rige andre var fattige. Michella og Mickhal var glade for deres land, men tiderne skiftede og de havde intetret menneske godt. De fik sågar et kongehus frem som skulle styre landet, de mennesker som boede i kongehuset kunne snakke med Michella og Mickhal ingen andre kunne, da de levede i den døde verden, for de vidste at det sted ikke ville være det lette sted at komme hen, da man ville starte forfra også alligevel ikke. Samt nogle af deres menneske var stoppet med at tro på den gamle historie at det var dem som havde skabt dette sted, så derfor syntes de at det var bedst at de forfold verden som det var og lod dem være i tro'en til de døde.
Som sagt bor Michella og Mickhal i de døde's verden, hvor mange blot går for sig selv også alligevel ikke, Da her hersker Michella og Mickhal og de kan være noget så onde engang imellem, der er stange love om at de alle skal tie om den hemmelighed der får at vide! Hvis de fortæller den til nogle af de levende vil de blive forvist til dødens rige! Michella og Mickhal er meget skrabpe om at ingen af de levende skal have denne hemmelighed at vide. Dog har de til tider svært ved at holde øje med alle. Men hvis det nu skulle hænde at et menneske vidste hemmeligheden og de fandt ud af det, kunne de skattes finde på at tage personen med i ned til riget. Dog ville de altid have at vide hvem der havde sagt de, og de havde gode grunde til at holde denne hemmelighed lukket for kun riget.
Mange af døde ønskede dog at hemmeligheden skulle ud, der var også nogen som holdt med Michella og Mickhal og hjalp dem med at finde de skyldige, der var så nogle døde som hade dem der hjalp dem, men mange af dem som var modstander af Michella og Mickhal blev sendt hen til døden dog alligevel var der nogen som fik lov til at blive for de var dygtige til at skjule det. Og det skulle man også være for at kunne være der. Stedet kunne være noget så rart at være, men det kunne også være et ren helvede at være der nede.
Men hemmeligheden er og forblev nede i riget, men vil den mon altid være det og fortjener de levende ikke at få den at vide?